NovoCons værdier Et solidt værdigrundlag definerer vores tilgang til opgaver og kunder
- Vi opfører os ordentligt
- Det skal gøres med glæde
- Vi vil have tilfredse kunder og leverandører
- Det skal kunne betale sig
Novocons værdier kan kun efterleves og opfyldes, hvis firmaet beskæftiger dygtige, tilfredse og engagerede medarbejdere, der arbejder under trygge rammer og som har balance mellem arbejde og familieliv. Firmaet tror på det hele liv, hvor der er en ligevægt mellem arbejdsliv, privatliv og hviletid.
Vi er en vidensvirksomhed NovoCon lever i – og af entreprenørbranchen. Vi har ingen egenproduktion i de traditionelle byggefag, men køber alle fysiske ydelser blandt en forholdsvis fast kreds af entreprenører og håndværksmestre.
Vores arbejde, og dermed vores grundlag for indtjening er projektstyring, og projektgennemførelse indenfor byggebranchen, hvilket omfatter projektudvikling, opsøgning af tilbudsmuligheder, kalkulation og tilbudsudarbejdelse, projekteringsledelse, kontrahering med bygherrer, rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheder samt fag entreprenører, projekteringsledelse og myndighedsbehandling, byggeledelse samt koordinering af sikkerhedsarbejdet på vores byggepladser. Disse arbejdsdiscipliner indebærer et stort omfang af beregninger, forhandling og mødeledelse.
NovoCon er derfor en vidensvirksomhed, og vi ønsker at tiltrække og beskæftige branchens bedste medarbejdere på alle funktioner.
|